Sikker betaling

Betalings- og kreditkort

Det er normalt mest sikkert at betale med et internationalt betalings- eller kreditkort som f.eks VISA og VISA/Dankort. Hvis varen ikke dukker op, kan banken nemlig tilbageføre beløbet til din konto og det giver en god sikkerhed for at pengene ikke er helt tabt.

Er webstedet sikkert?

Kig efter en ikon af en låst hængelås i adresselinjen i din browser. Den er enten i starten eller slutningen af webadressen i toppen af browservinduet. Afhængigt af browseren kan den dog også være i bunden af browservinduet. 

Tjek om der står "HTTPS" i starten af adressefeltet i stedet for det sædvanlige "HTTP". S'et står for "secure" - sikker.

Ved at dobbeltklikke på hængelåsen, får du oplysninger om, hvem der garanterer, at webstedet er sikkert.